Antidepressiva er lægemidler, der primært anvendes til behandling af depression og andre stemningslidelser. Disse mediciner er designet til at hjælpe med at genoprette den kemiske balance i hjernen, som kan være forstyrret ved depression, angst og relaterede tilstande. I Danmark er antidepressiva receptpligtige lægemidler, der kun kan udskrives af læger efter grundig vurdering af patientens tilstand.
Antidepressiva virker ved at påvirke neurotransmittere - de kemiske budstoffer, der sender signaler mellem nerveceller i hjernen. De mest relevante neurotransmittere er serotonin, noradrenalin og dopamin. Ved depression er niveauet af disse stoffer ofte for lavt. Antidepressiva hjælper med at øge tilgængeligheden af disse neurotransmittere ved at blokere deres genoptagelse eller på andre måder påvirke deres aktivitet i hjernen.
Der findes flere forskellige virkningsmekanismer for antidepressiva. Nogle mediciner fokuserer primært på serotonin, mens andre påvirker flere neurotransmittere samtidigt. Behandlingseffekterne kan omfatte forbedret stemningsleje, reduceret angst, bedre søvnkvalitet og øget energi. Valget af specifik medicin afhænger af patientens symptomer, tidligere behandlingsrespons og eventuelle bivirkninger.
Det er vigtigt at forstå, at antidepressiva ikke virker øjeblikkeligt. Typisk tager det 2-6 uger, før den fulde effekt kan mærkes. Nogle patienter kan opleve forbedring allerede efter 1-2 uger, mens andre kan have brug for længere tid. Behandlingsforløbet varierer fra person til person, men anbefales typisk at fortsætte i mindst 6-12 måneder efter symptomlindring for at forebygge tilbagefald.
SSRI'er er den mest almindeligt anvendte type antidepressiva i Danmark. De virker ved selektivt at blokere genoptagelsen af serotonin i hjernen, hvilket øger mængden af tilgængelig serotonin. SSRI'er betragtes generelt som førstevalg på grund af deres relativt milde bivirkningsprofil og dokumenterede effektivitet. Denne gruppe inkluderer mediciner som citalopram, escitalopram, fluoxetin, paroxetin og sertralin.
SNRI'er påvirker både serotonin og noradrenalin samtidigt, hvilket kan give en bredere behandlingseffekt. Disse mediciner er særligt effektive for patienter, der ikke har responderet tilstrækkeligt på SSRI-behandling, eller som har specifikke symptomer som fatigue og koncentrationsbesvær. SNRI'er kan også være effektive ved behandling af visse smertetilstande og angstlidelser.
Tricykliske antidepressiva tilhører en ældre generation af antidepressive mediciner, men anvendes stadig i specielle tilfælde. De påvirker flere neurotransmittere samtidigt, men har typisk flere bivirkninger end nyere mediciner. De bruges primært, når patienter ikke responderer på moderne antidepressiva, eller i tilfælde hvor deres specifikke virkningsprofil er ønsket, såsom ved visse smertetilstande eller søvnproblemer.
MAOI (Monoaminoxidasehæmmere) er en ældre gruppe antidepressiva, der kræver særlige diætrestriktioner og bruges sjældent i dag. Atypiske antidepressiva omfatter flere forskellige mediciner med unikke virkningsmekanismer:
Valget af antidepressiv medicin bør altid ske i tæt samarbejde med en læge, der kan vurdere den individuelle patients behov og medicinske historie for at finde den mest passende behandling.
SSRI (Selektive Serotonin Reuptake Inhibitorer) er den mest almindeligt ordinerede gruppe af antidepressiva i Danmark. Sertralin (Zoloft) er ofte førstevalget ved depression og angstlidelser på grund af sin favorable bivirkningsprofil. Citalopram (Cipramil) og escitalopram (Cipralex) tilhører samme kemiske familie og anvendes bredt ved depression og generaliseret angst. Escitalopram betragtes som en forbedret version af citalopram med færre bivirkninger. Fluoxetin (Prozac) har en længere halveringstid end de andre SSRI-præparater, hvilket kan være både en fordel og ulempe afhængigt af patientens behov. Alle SSRI-præparater kræver recept og skal indtages dagligt for optimal effekt.
SNRI (Serotonin-Noradrenalin Reuptake Inhibitorer) påvirker både serotonin og noradrenalin i hjernen. Venlafaxin (Efexor) ordineres ofte ved svær depression og generaliseret angstlidelse, særligt når SSRI-behandling ikke har været tilstrækkelig effektiv. Duloxetin (Cymbalta) har den unikke egenskab, at det også anvendes til behandling af diabetisk neuropati og fibromyalgi på grund af dets smertestillende egenskaber. Begge præparater kræver ofte gradvis dosisoptrapning og skal seponeres langsomt for at undgå seponeringsreaktioner.
Tricykliske antidepressiva var blandt de første antidepressive lægemidler og anvendes stadig i dag, dog sjældnere som førstevalg. Amitriptylin (Saroten) bruges primært ved svær depression og som smertestillende ved kroniske smertetilstande som fibromyalgi og neuropatiske smerter. Nortriptylin er den aktive metabolit af amitriptylin og har ofte færre bivirkninger. Begge præparater har en sederende effekt og indtages typisk om aftenen. De kræver regelmæssig monitorering på grund af potentielle hjerte-kar bivirkninger.
Mirtazapin (Remeron) er et tetracyklisk antidepressivum med antihistamin egenskaber, der ofte ordineres til patienter med appetitløshed og søvnproblemer. Bupropion (Wellbutrin) har en unik virkningsmekanisme og påvirker dopamin og noradrenalin. Det anvendes også som rygestophjælp og forårsager sjældent seksuelle bivirkninger. Begge præparater kan være gode alternativer, når traditionelle SSRI-præparater ikke er veltolererede.
Antidepressiva ordineres primært ved moderat til svær depression, hvor patienten oplever vedvarende nedtrykthed, interesseløshed og energimangel i mindst to uger. Typiske symptomer inkluderer søvnforstyrrelser, appetitændringer, koncentrationsbesvær, skyldfølelse og i værste fald selvmordstanker. I Danmark følges behandlingsretningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen, som anbefaler psykologisk behandling som førstevalg ved let depression, mens antidepressiva overvejes ved moderat depression og næsten altid anvendes ved svær depression. Beslutningen træffes altid i samarbejde mellem patient og læge, hvor både symptomernes sværhedsgrad og patientens præferencer indgår i vurderingen.
SSRI og SNRI præparater er førstevalget ved angstlidelser, herunder generaliseret angstlidelse, social fobi og panikforstyrrelse. Ved panikforstyrrelse kan antidepressiva reducere både hyppigheden og intensiteten af panikangreb. Behandlingen starter ofte med en lav dosis, som gradvist øges for at minimere begyndende bivirkninger som øget angst. Det er vigtigt at informere patienten om, at det kan tage 4-6 uger, før den fulde effekt indtræder, og at symptomerne midlertidigt kan forværres i starten af behandlingen.
Ved OCD anvendes primært SSRI-præparater, ofte i højere doser end ved depression. Behandlingen kræver tålmodighed, da effekten kan tage op til 12 uger at indtræde. Kombinationsbehandling med kognitiv adfærdsterapi anbefales for optimal effekt. Clomipramin, et tricyklisk antidepressivum, kan anvendes som alternativ, hvis SSRI-behandling ikke er tilstrækkelig effektiv. Behandlingsvarigheden er typisk langvarig, ofte flere år for at forhindre tilbagefald.
Antidepressiva anvendes også off-label til behandling af flere andre tilstande. Ved kroniske smertetilstande som fibromyalgi og neuropatiske smerter bruges især tricykliske antidepressiva og duloxetin. Spiseforstyrrelser som bulimia behandles ofte med fluoxetin i højere doser. Andre anvendelsesområder inkluderer:
De fleste personer oplever milde bivirkninger i de første uger af antidepressiv behandling, mens kroppen vænner sig til medicinen. Disse bivirkninger aftager normalt gradvist og forsvinder ofte helt efter 2-4 uger. Typiske opstartsbivirkninger inkluderer kvalme, hovedpine, svimmelhed, mundtørhed, forstoppelse og søvnforstyrrelser. Det er vigtigt at fortsætte behandlingen som ordineret, selvom der opstår bivirkninger, da effekten af medicinen først indtræder efter flere uger.
Selvom sjældne, kan der opstå alvorlige bivirkninger, som kræver øjeblikkelig kontakt til læge eller sundhedsvæsenet. Søg akut lægehjælp ved tegn på allergiske reaktioner som hævelse af ansigt, læber eller svælg, vejrtrækningsbesvær eller udslæt. Andre alarmerende symptomer inkluderer kraftige brystsmerter, besvimelse, kramper, gulfarvning af hud eller øjne, eller pludselig forværring af depression med selvmordstanker. Særligt unge under 25 år bør overvåges tæt for øget selvmordsrisiko i behandlingens første måneder.
Antidepressiva bør aldrig stoppes pludseligt, da dette kan medføre ubehagelige abstinenser. Nedtrapning skal altid foregå i samarbejde med lægen over flere uger eller måneder, afhængigt af medicin og behandlingsvarighed. Abstinenssymptomer kan omfatte svimmelhed, influenzalignende symptomer, elektriske fornemmelser i kroppen, angst og humørsvingninger. En graduel dosisreduktion minimerer risikoen for disse symptomer og sikrer en tryg afslutning af behandlingen.
Unge under 25 år har øget risiko for selvmordstanker i begyndelsen af antidepressiv behandling og kræver tæt opfølgning. Ældre personer over 65 år har øget risiko for fald, forvirring og interaktioner med andre mediciner. For ældre anbefales ofte lavere startdoser og hyppigere kontroller. Gravide og ammende kvinder skal altid rådføre sig med lægen om risici og fordele ved antidepressiv behandling under graviditet og amning.
Kontakt din læge hvis bivirkninger ikke aftager efter 4-6 uger, hvis depression forværres, eller hvis der opstår selvmordstanker. Søg også lægehjælp ved vedvarende søvnløshed, kraftig vægttab eller -tilvækst, eller hvis medicinen ikke virker efter 6-8 ugers behandling. Apoteket kan kontaktes ved spørgsmål om indtagelse, opbevaring eller milde bivirkninger. Ved akutte problemer uden for lægens åbningstid kan du kontakte din vagtlæge eller 1813 i Region Hovedstaden og Region Sjælland.
Antidepressiva kan påvirke virkningen af andre mediciner, og det er derfor vigtigt at informere læge og apoteker om al medicin, du tager. Undgå alkohol under behandlingen, da det kan forværre depressive symptomer og øge risikoen for bivirkninger. Vær særligt opmærksom på kombinationer med:
Antidepressiv medicin virker bedst i kombination med sunde livsstilsændringer. Regelmæssig motion, mindst 30 minutter dagligt, kan have en dokumenteret antidepressiv effekt. Sørg for tilstrækkelig søvn med faste sengetider, spis varieret og nærende mad, og begræns koffein og alkohol. Psykologisk behandling som kognitiv adfærdsterapi kan styrke medicinens effekt betydeligt. Sociale aktiviteter og støtte fra familie og venner er også vigtige elementer i helbredelsesprocessen.
Opbevar medicinen tørt og ved stuetemperatur, medmindre andet er angivet på pakningen. Hold medicinen utilgængelig for børn og kæledyr. Brug ikke medicin efter udløbsdatoen, og returner ubrugt medicin til apoteket for sikker bortskaffelse. Tag medicinen på samme tid hver dag for at sikre jævnt niveau i blodet. Hvis du glemmer en dosis, tag den så snart du husker det, men tag aldrig dobbelt dosis. Ved rejser til udlandet bør du medbringe tilstrækkelig medicin og en attest fra lægen, særligt ved rejser uden for EU.
