Allergi opstår, når kroppens immunsystem reagerer overdrevet på ellers harmløse stoffer som pollen, støv, fødevarer eller dyrehår. Denne reaktion udløser frigivelse af histamin og andre inflammatoriske stoffer, som forårsager de karakteristiske allergisymptomer som kløe, nysning, udslæt og vejrtrækningsbesvær.
Antiallergisk medicin virker ved at blokere eller reducere immunsystemets allergiske reaktion. Den mest almindelige type er antihistaminer, som forhindrer histamin i at binde sig til receptorer i kroppen og dermed mindsker symptomerne. Andre typer inkluderer kortikosteroider, leukotrienreceptorantagonister og mastcellestabilisatorer.
Allergiske reaktioner varierer fra milde symptomer som nysning og kløende øjne til alvorlige reaktioner som anafylaksi, der kræver øjeblikkelig behandling. Sæsonbetingede allergier påvirker mange danskere, især i forårs- og sommermånederne.
Søg lægehjælp ved vedvarende symptomer, der påvirker dit daglige liv, eller hvis du oplever alvorlige reaktioner som vejrtrækningsbesvær eller hævelse af ansigt og hals. Akut allergibehandling fokuserer på hurtig symptomlindrering, mens kronisk behandling sigter mod langtidsforebyggelse og kontrol af allergiske reaktioner gennem regelmæssig medicin og allergensundgåelse.
Når kroppen udsættes for allergener, frigiver mastceller og basofiler histamin som en del af den inflammatoriske respons. Histamin binder sig til H1-receptorer i hud, øjne, næse og luftveje, hvilket forårsager kløe, rødme, hævelse og øget slimproduktion. Antihistaminer virker som H1-receptorblokker og forhindrer disse ubehagelige symptomer.
Første generations antihistaminer som Tavegyl (clemastinfumarat) og Phenergan (promethazin) trænger gennem blod-hjerne-barrieren og kan forårsage træthed og døsighed. Disse er dog effektive ved svære allergiske reaktioner og kan bruges om aftenen.
Anden generations antihistaminer er udviklet til at minimere sedative bivirkninger:
Følg altid pakningsanvisningerne og overskrid ikke den anbefalede dosis. Anden generations antihistaminer tages typisk én gang dagligt, helst på samme tidspunkt. Undgå alkohol, især ved brug af første generations antihistaminer. Gravide og ammende bør konsultere læge før brug, og børn kræver aldersjusterede doser.
Lokale antiallergiske behandlingsmuligheder tilbyder målrettet lindring direkte på de berørte områder. Næsespray og øjendråber er særligt effektive til at behandle allergiske symptomer i næse og øjne, da de virker præcist der, hvor problemet opstår.
Produkter som Reactine Allergy og Allergodil indeholder antihistaminer, der blokerer histaminreceptorerne og reducerer symptomer som løbende næse, nysning og kløende øjne. Disse præparater virker hurtigt og er ideelle til akut symptomlindring. Antiallergiske øjendråber som Spersallerg og Opatanol giver specifik lindring af røde, kløende og tårende øjne.
Ved svære allergiske reaktioner kan kortikosteroid næsespray være nødvendig for at reducere betændelse og hævelse i næseslimhinden. Cromoglicinsyre-baserede produkter virker forebyggende ved at stabilisere mastceller og forhindre frigivelse af allergifremkaldende stoffer.
Korrekt anvendelsesteknik er afgørende for optimal effekt. Rens næsen før brug af næsespray, og undgå at røre øjenlågene med øjendråbeflasken for at forhindre kontaminering.
Allergiske hudreaktioner som eksem, nældefeber og kontaktdermatitis kræver ofte lokal behandling for at opnå optimal symptomlindring. Topiske præparater virker direkte på den berørte hud og kan give hurtig lindring af kløe, rødme og betændelse.
Antihistamin cremer og geler lindrer kløe og irritation ved at blokere histaminreceptorerne i huden. Ved mere udtalt betændelse kan kortikosteroid salver være nødvendige for at reducere hævelse og rødme. Disse bør anvendes kortvarigt og efter lægens anvisning.
Fenazolinderivater tilbyder lokal lindring ved specifikke hudirritationer, mens fugtgivende og beskyttende produkter hjælper med at genoprette hudens naturlige barriere. Cromoglicinsyre-baserede produkter kan også anvendes forebyggende på huden.
Ved vedvarende eller forværrede symptomer anbefales det at konsultere en læge eller apoteker for individuel rådgivning om den mest hensigtsmæssige behandling.
Anafylaksi er en livstruende allergisk reaktion, der kræver øjeblikkelig behandling. Symptomerne kan omfatte vejrtrækningsbesvær, hævelse af ansigt og hals, hurtig puls, kvalme og bevidsthedstab. Ved mistanke om anafylaksi skal der straks ringes 112, og adrenalininjektioner skal anvendes med det samme.
Adrenalininjektioner som EpiPen er livsvigtige for personer med kendt risiko for svære allergiske reaktioner. Disse skal altid medbringes og opbevares korrekt. Det er vigtigt at lære korrekt anvendelse og sørge for, at familie og venner også kender teknikken. Medicinen har begrænset holdbarhed og skal udskiftes regelmæssigt.
Kortikosteroider bruges ved svære allergiske reaktioner for at reducere betændelse og forhindre forsinket reaktion. Ved fødevareallergi er fuldstændig undgåelse af allergenet essentielt. Personer med insektgiftallergi bør være særligt forsigtige i sommermånederne og overveje specifik immunterapi. Kontakt straks læge ved forværring af symptomer eller ved første tegn på systemisk reaktion.
Den mest effektive behandling af allergi er at undgå de udløsende faktorer. I hjemmet kan miljøforanstaltninger reducere allergeneksponering betydeligt. Dette omfatter regelmæssig støvsugning med HEPA-filter, anvendelse af allergivenlige sengetøj og kontrol af luftfugtighed for at forhindre skimmel.
Pollenallergi kan håndteres effektivt ved hjælp af pollenkalender og forebyggende behandling. Start medicineringen før pollensæsonen begynder for optimal effekt. Følgende foranstaltninger kan hjælpe:
Kosttilskud som quercetin og omega-3 kan supplere konventionel behandling, men erstat aldrig ordineret medicin uden lægens godkendelse. Allergitest anbefales ved uklare symptomer eller ved mistanke om nye allergier. Kombinering af forskellige behandlingsformer giver ofte det bedste resultat, og medicinfri perioder kan overvejes i samråd med lægen for at vurdere behandlingens nødvendighed.
